Upsnak® - motivation og drivkraft til unge

Skaber klarhed

Unge, der er bevidste om, hvad der giver dem energi, og hvad der kan tage deres energi og drivkraft, har lettere ved at prioritere deres indsats. De bliver i stand til at søge de opgaver, interesser og kammerater, der giver dem energi. På den måde får de et overskud af energi til arbejde med de fag eller opgaver, der ellers har en tendens til at dræne dem, så de mister lysten til at lære eller til at uddanne sig.

Styrker selvtilliden

Selvtilliden vokser, når de hele tiden veksler mellem at opsøge energien og bruge den konstruktivt til fag eller opgaver, de normalt ikke er så motiverede for at løse. Simpelthen fordi de får succes. De bliver bedre til det, der måske ikke er deres yndlingsfag, men som de har brug for eller er nødt til at bestå for at nå et højere mål.

Giver glæde og gåpåmod

Når selvtilliden vokser, kommer modet og lysten til at prøve kræfter med nye områder eller opgaver som regel helt af selv. Den energi, som succesen giver, er den drivkraft der skal sikre at motivationen og gåpåmodet bliver ved med at være til stede.

Unge har mange muligheder i forhold til skolen, fritiden og fremtiden. Udfordringen for dig som forælder kan være stor, når du skal guide din teenager i forhold til fremtiden. I en Upsnak er der fokus på din teenagers drømme og udfordringer. Der kommer klarhed over, hvor motivationen kommer fra, og hvad der kan få den til at forsvinde igen. Det gælder jo om ikke at miste gåpåmodet, fordi der kommer for mange bump på vejen mod uddannelse og livet som ungt menneske.

Upsnak er også en coachende samtale, hvor vi har mulighed for at tale om, det der er svært i forhold til skole og fritid. Her er ingen løftede pegefingre. Det handler om, at din teenager får en fornemmelse af, hvem hun eller han er ved at udvikle sig til som person, og hvordan det passer med de drømme og ønsker, der er til fremtiden. Upsnak kan også være et rigtig godt supplement til skolernes erhvervsvejledning.

Kære teenager

Uanset hvad emnet er, skal du vide, at jeg har tavshedspligt. Ingen af dine tanker, drømme eller eventuelle bekymringer kommer udenfor rummet. Du kommer hverken til at høre om det i skolegården eller på de sociale medier. Til gengæld er det vigtigt, at du taler med dine forældre om dit udbytte af samtalen. Derfor får du noget materiale med hjem, som jeg vil foreslå, at I taler om, når du er klar til det.

Og vi taler om det, som du har brug for. Måske er du skoletræt, i tvivl om hvad du gerne vil bagefter, eller om du er "god nok". Måske er det noget helt andet, der trykker dig. Du bestemmer, det er for din skyld.

Hvem kan have glæde af en Upsnak

Det kan unge fra 14 til 22 år, der gerne vil være lidt klogere på sig selv og deres motivation, og som måske ikke har fundet den rigtige ungdomsuddannelse endnu.

Praktisk

Kontakt mig på 27 52 87 97 eller This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it., så finder vi ud af, om Upsnak er det rigtige til din teenager.

En Upsnak varer 90 minutter og koster kr. 1.495,- inkl. moms.

ZFri har gratis parkering og ligger tæt på Humlebæk station.

Book en upsnak - eller ring til mig på 27 52 87 97 for en uforpligtende samtale.

ZFri arbejder også B2B. Klik på grafikken, hvis det har din interesse.