Updannelse®

Samarbejde, tolerance og selvindsigt for 8. - 10. klassetrin

Updannelse er udviklet for gøre eleverne bevidste om, hvad der giver dem energi og motivation, styrke deres evne til at samarbejde i grupper og gøre det lettere for dem at prioritere deres energi og indsats, så de opnår det de ønsker og drømmer om.

Et samarbejde

Updannelse planægges og gennemføres i tæt samarbejde med klasselæreren. Workshoppen varer 4 lektioner, og hvis der er et behov eller ønske for opfølgning, aftaler vi rammerne for det. Under alle omstændigheder begynder vi med et indledende og afklarende møde med klasselæreren, og vi afslutter med en opfølgende og evaluerende samtale. Erfaringer viser, at Updannelse er værdifuldt for eleverne fra og med det 8. klassetrin.

Hvorfor Updannelse?

Når eleverne får indblik i deres foretrukne adfærd, får samtidigt større accept og forståelse for deres egne og for deres kammeraters præferencer. Det bliver pludseligt tydeligt:

  • hvad der kan være afgørende for om et samarbejde lykkes
  • hvad der kan give eller tage deres energi og motivation
  • hvornår deres adfærd er nøglen til succes, og lige så vigtigt...
  • hvornår deres adfærd bliver en forhindring for dem

Den viden og forståelse har stor betydning for klassen.

Derfor

Nøgleordene er:

  • Større accept og tolerance
  • Bedre samarbejde i klassen
  • Mindre mobning
  • Større selvforståelse

Det giver større selvtillid. Når selvtilliden vokser, kommer modet og lysten til at prøve kræfter med nye områder eller opgaver. Bare det at få lyst til at prøve igen eller til at prøve noget nyt, giver energi og en følelse af succes. Den energi, er en væsentlig del af den drivkraft, der skal sikre, at motivationen og gåpåmodet bliver ved med at være der.

Det er vigtigt, for der er mange krav til de unge. De skal finde sig selv på vejen til voksen, finde den rigtige uddannelse, være super sociale, have den første kæreste... Når jeg spørger nogen i 50'erne, om de de kunne tænke sig at være teenager igen, er svaret altid nej. "Måske i 30'erne, da havde jeg fundet mig selv og var ikke længere så usikker" er svaret tit.

Hvem

Updannelse er til hele klassen og dens klasselærer uanset fagligt niveau og kommunal eller privat skole, fordi Updannelse sætter fokus på:

  • accept og tolerance
  • samarbejdet i klassen
  • den enkeltes strategi for læring og udvikling
  • forståelse for eget reaktionsmønster

Kontakt Birgitte, hvis du vil vide mere.